Nýggjársdagsboð hjá Føroya Politi

Fútin bar fram eina aftur- og framlítandi nýggjársparolu og umrøddi eisini rák, sum eyðkenna í kriminalitetin í Føroyum í dag. At enda vórðu heiðurstekin handað fyri góða og drúgva tænastu hjá Føroya Politi. Mánadagin 9. januar var nýggjársparola á Tvøroyri og týsdagin 10. januar í Klaksvík.

Heiðurstekin handað í 2023:
John Martin Olsen, politikommisserur, fekk ’egeløv’ fyri 40 ára tænastu

Heiðurstekin handað í 2022:
Páll Signar Dan Augustinussen, politiassistentur, fekk heiðurstekin fyri 25 ára tænastu
Halldis Poulsen, stábsstjóri, fekk ’egeløv’ fyri 40 ára tænastu

Niðanfyri eru brot úr nýggjársparoluni hjá fútanum:

“Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et godt nytår og velkommen i 2023.

Nytårsparolen er et begreb, der er velkendt i de danske politikredse, men som vi ikke har brugt ret meget på Færøerne. Vi holdt en enkelt nytårsparole i 2020, men så lagde Corona i alvorlig grad et tykt tæppe over hele verden – og det mindste offer i kampen mod pandemien var at aflyse denne nyindførte ’tradition’ i de to følgende år. Det er da, hvis man overhovedet kan kalde en hidtidig engangsforeteelse en tradition.

Når jeg bruger ordet ’tradition’, er det fordi, vi meget gerne vil fortsætte med nytårsparolen – og dermed skabe en tradition. Vi synes, at det er vigtigt, at vi har en tæt og naturlig kontakt til det samfund, vi er en integreret del af, og som vi løbende samarbejder med. Og at hilse på hinanden i anledning af det nye år er en naturlig anledning til at hylde det gode samarbejde – internt som eksternt.”

…

”Kigger jeg på pandemien og dens betydning beredskabsmæssigt her på Færøerne, må jeg sige, at vi havde et helt enestående samarbejde på tværs af beredskabsmyndigheder og myndigheder, der pludselig blev en del af beredskabet. Alle arbejdede med samme mål og alle arbejdede på, at tandhjulene faldt i hak til tiden. Vi kan på Færøerne med rette være stolte af at have skabt det, der verden over blev kendt som ’Den Færøske Model’.

Første januar 2021 trådte Færøernes Politi ind i det 21. århundrede – med 14 års forsinkelse … Retsplejeloven blev langt om længe opdateret, og vi fik den samme reform, som politikredsene i Danmark undergik i 2007. Set fra min stol har det været en klar forbedring, som har styrket sammenhængen og i særdeleshed samarbejdet med de øvrige politikredse – uanset om vi kigger på dem nordligere eller sydligere for os.”

…

”Politireformen stiller også nogen krav til os, da vi i højere grad er blevet en selvbærende enhed, der både skal og kan levere de samme ydelser som andre politikredse – og lidt til. Dette stiller i særdeleshed store krav i den administrative søjle, hvor vi ikke alene skal varetage de opgaver, der varetages i kredsene i Danmark, men også den lange række af serviceopgaver, vi heldigvis stadig varetager her. Samfundsudviklingen betyder også et øget pres på den administrative sektor, idet vi over de seneste tre år har oplevet en veritabel eksplosion i antallet af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser og de deraf følgende øvrige ekspeditioner vedrørende udlændinge.”

…

”Kriminalitetsbilledet på Færøerne synes at være under forandring. Når jeg siger ’synes’ er det fordi, vi ikke (endnu) har tilstrækkelig dokumentation for den samlede påstand og for nogen af årsagerne.

Kigger vi på narkotikakriminaliteten oplever vi – i samarbejde med vores dygtige kolleger i TAKS – ret store beslag af ikke alene hash, men også af andre typer narkotika, primært det, der kaldes ’partydrugs’ – altså amfetamin, MDMA, kokain etc. Billedet er velkendt i de lande, vi normalt sammenligner os med, og der er nok en flerhed af årsager hertil – heriblandt pengerigelighed, internationalisering og øgede muligheder for indsmugling. Det er meget glædeligt, at landsstyret har taget denne trussel alvorligt og har udarbejdet en strategi for imødegåelse af problemet, som langt fra udelukkende er et problem for de retshåndhævende myndigheder.

Et andet område, hvor vi over tid har set en bekymrende udvikling i sagerne, er sædelighedsområdet. Her taler vi om en bred palette af sager fra de – alt andet lige – mindre alvorlige blufærdighedskrænkelsessager til grove misbrugssager. Jeg må igen understrege, at vores tal er små og dermed ikke nødvendigvis statistisk signifikante. Sagt med andre ord; vi kan ikke fuldt underbygge vores fornemmelser. Men det er vores klare opfattelse, at vi ser en stigning på dette område. Det ville være usagligt at gisne om baggrunden herfor. Men der er for os ikke nogen tvivl om, at vi også her står med problemer, der naturligvis kræver et kontroltryk, men også en social indsats. Derfor vil jeg i denne sammenhæng også gerne kvittere for landsstyrets ’heildarætlan’ og initiativkataloget deri.”

…

”Som en smuk afslutning på talen til nytårsparolen plejer jeg at uddele 25års og 40års hæderstegn. Uddelingen er foregået under mere stille former i de sidste par år. Ikke desto mindre vil jeg nævne, at politiassistent Páll Signar Dan Augustinussen og vores stabschef Halldis Poulsen sidste år modtog henholdsvis 25 og 40års hæderstegnet. Det sidste i form af egeløv. Stort tillykke til jer begge. Og så har jeg i år den glæde at kunne uddele egeløv for 40 års fortjenstfuld tjeneste til politikommissær John Martin Olsen. Til jer alle vil jeg gerne sige, at det er en helt særlig hæder at modtage hæderstegnet, og ikke mindst egeløvet. Til modtagerne af egeløvet vil jeg sige, at I tilhører en lille udvalgt gruppe, der gennem 40 års tro ikke mindst fortjenstfuld tjeneste har gjort jer fortjent til vores fortjenstmedaljes overbygning, om jeg så må sige. Tillykke med den – jeg er stolt af jer alle!”